Om mig og denne blog

Jeg har arbejdet mere end 25 år i it-branchen og nu springer jeg ud som blogger. Jeg er 60 år, gift og har to voksne sønner. Jeg bor i eget hus med min mand, yngste søn, hund og kat.

Jeg er nysgerrig og videnbegærlig, jeg interesserer mig for sport – nogen vil sikkert sige, at jeg er  sportsidiot, og så bruger jeg en del tid på mit håndarbejde. Det vil også fremgå af mine indlæg – mere herom senere på bloggen.

Efter flere længerevarende sygemeldinger med stress og tilsvarende forsøg på at komme tilbage på job, har jeg valgt at opsige både job og tilknytning til det offentlige jobsystem.

Fra 1. august 2019 er jeg fri til at fokusere på det, der interesserer mig – og derfor denne blog i kombination med foredrag m.v.

Hvorfor en blog

Med en blog er det muligt at nå mange forskellige mennesker og organisationer – på en enkel og forhåbentlig overskuelig måde.